Camping Italy i Cavallino-Treporti er det ideelle sted for sommerferie ved Adriaterhavet. En stille, smuk beliggenhed på en lang strand af fint, hvidt sand. Her står feriesjov for hele familien på programmet. Desuden er campingpladsen en god base for udflugter til Venedig.
Rolig campingplads for hele familien
På den grønne halvø Cavallino, knap 40 minutter fra Venedigs centrum, ligger den perfekte campingplads for familier med børn: Camping Italy. Allerede ved ankomsten kan man mærke ferieparkens ubesværede og afslappede atmosfære. Høje fyrretræer rusker i den varme sommervind, og sørger samtidig for en behagelig skygge. Her hører man hvordan fuglene lystigt kvidrer til hinanden. Fra jeres mobilehome har I direkte adgang til stranden, hvor jeres børn kan lege i sandet og plaske i vandet.
Vandsjov i poolen og havet
Er der swimmingpool? Uden tvivl et meget vigtigt spørgsmål for børnene. Og ja, naturligvis er der swimmingpool! Oven i købet med en super sjov vandrutsjebane. Ved siden af de voksnes swimmingpool, er der også et specielt børnebassin for de små. Ved kanten står liggestole til rådighed, hvor man kan solbade og rigtig slappe af. Medmindre I naturligvis ønsker at deltage i animationsholdets lege i Miniclub sammen med jeres børn. Hen på aftenen kan I købe ind i supermarkedet, og i jeres mobilehomes køkken lave en lækker aftensmad. Som alternativ kan I selvfølgelig nyde en pizza i restauranten, eller endda tage den med hjem og nyde på terrassen.
Fra strand til Venedig
I strandbaren kan der købes snacks til den lille sult, som også kan nydes på terrassen. I det fjerne kan man ane Venedig. Kunne det være noget med en dagsudflugt til den berømte by? Tag den korte tur til Punta Sabbioni, og tag derfra med færge direkte til Markuspladsen.