Nogle feriedestinationer bør du beholde som din egen lille hemmelighed. Iseosøen er én af dem. Her er så dejligt og roligt! Mellem vinmarker, bakker og middelalderlige byer, ligger de smukke campingpladser. En ferie hertil vil automatisk få et romantisk touch.
Der er nogle steder i Italien, som endnu ikke er så velkendte. Iseosøen er netop sådan et feriemål. Campingpladserne er placeret lige ved søen. Den lille ø, hvor du står? Det er Monte Isola. Færgen tager dig derud. Tag en cykel eller vælg en fin vandresti. Der er intet andet sted, hvor Iseosøen er så fotogen som her! De gamle landsbyer er ligesom kunstværker. I byen Carzano kan du spise en frisk fisk fra søen.
Omkring Iseosøen er der kuperet og grønt. Landmændene dyrker her vin, som bestemt er værd at smage på. For at finde smukke byer fortsætter du bare langs med søens bred. Sarnico, Lovere og Castro: middelalderlig atmosfære, smalle gader, romantiske kirker og god mad. Man ønsker næsten ikke at forlade det igen! Er du på udkig efter at udforske naturen? Dette er et fantastisk natursted. For eksempel mellem Iseosøen og den mindre sø Endine. Også der kan du nyde camping, solbadning og vandsport!
Afslappende og rolig
Smukke fiskerlandsbyer
Øen Monte Isola
Små stenstrande
Vandsportsaktiviteter
Gennemsnitlig sommertemperatur: 28˚C
Piazza del Foro Brescia: ruinerne af et romersk forum med søjler
I nærheden af Iseo: Naturområdet Le Torbiere, som består af tørvemoser og søer
Risotto af skaldyr på Ristorante Monte Isola i Peschiera Maraglio
Masser af frisk frugt som jordbær, blå- og solbær
Oplevelser
En tur med færgen til Monte Isola, som er en grøn ø med ca. 2.000 indbyggere. Besøg den historiske landsby Pischiera Maraglio, som føles virkelig autentisk. Det er som om tiden har stået stille…
Mad & drikke
De smalle gader omkring pladsen i Rovato var engang et berømt kvægmarked. Her kan du nyde et dejligt måltid, med noget af egnens bedste kød. Blandt de bedste restauranter er Trattoria del Gallo og Due Colombe som tilbage i 2008 fik en Michelinstjerne.
Seværdigheder
På Monte Isola finder du den mystiske Val Bagnore, som er en pyramideformet sten af kampsten, der gennem årene har fået en rund form. Børnene vil finde denne seværdighed virkelig sej.
Begivenheder
I begyndelsen af juli, finder du hver år i Iseo en jazz festival. Lyt til italiensk- eller international jazz.
Shopping
I Iseo finder du et bredt udvalg af spændende butikker. Alt fra designer til lokale butikker. Iseo er dog ikke den eneste by der byder på shopping, tag ligeledes til Brescia. Hver anden søndag i måneden er der også marked for antikviteter i Piazza Vittoria.
7 nætter med ankomst
boliger
7 nætter med ankomst