Ferie Jura

Ferie Jura

Krystalklare søer, brusende vandfald og kilometervis af bjerge: dét er Jura

Fyrretræsskove, klare søer, endeløse vinmarker, bølgende bakker og bjerge. Naturelskere og udendørsentusiaster vil elske en ferie til Jura. Her er noget for alle. Besøg de mange slotte, indviklede grottesystemer, brusende vandfald og byer der emmer af historie.

Aktiv på vandet

Du finder masser af smukke søer i Jura. Besøg f.eks. Clairvaux hvor du vil finde vandfaldet Hérisson, hvor du kan sejle i kano, sejlbåd, klatre eller køre på mountainbike. Stop ligeledes ved Reculée de la Frasnée, som er en dal med meget stejle sider. Og hvorfor ikke også tage en tur til berømte Genève.

Huse, grotter og byer

Udover søer er der områder med grotter som f.eks. Les Grottes des Planche, som er meget farverig og blev opdaget i 1813. Dôle er en hyggelig by med kanaler, og har et velbevaret historisk centrum. Jura er et skønt sted at holde ferie og tager du på vandreture, vil du opdage gamle palæer og opleve hvordan området emmer af historie.

Kort fortalt

Kano, sejlads og surfing på de mange søer
Komplekser med stenhuler, floder og vandfald
Endeløse vinmarker og fyrreskove
Byen Dole er fuld af arv
Kulinariske lækkerier fra oste og vine

Vejr

Gennemsnitlig sommertemperatur: 26 grader

Kultur

Smukke byer som Dole og Lons le Sonier

Natur

Masser af søer,  høje bjerge, vinmarker og fyrretræsskove

Kulinarisk

Typisk for Jura er vin jaune - ja, gul vin!

Souvenir

Comté ost, honning og chokolade

Shopping

Masser af shopping

For lidt bedre butikker er Lons le Sonier et godt sted. Denne by blev bygget i det syttende og attende århundrede, og dens shoppingarkader har en helt særlig atmosfære. Byen har nu også en spa, hvor de tunge shopping ben kan komme til hægterne igen. Shopping og forkælelse - To fluer med ét smæk.

Oplevelser

Sjov for børn

Sjov for børn: til legetøjsmuseum i Morains-og Montage! Her vil du opdage en samling af mere end 2.000 spil og legetøj, der har været elsket af børn igennem historien. Du får en rundvisning i produktionen af spil, kan deltage i interaktive spil og få at vide, og møde de lokale håndværkere. 

Mad & drikke

Hvis du er i Jura, bør du mindst én gang smage oste fondue. Og derefter Gruyère Comté, en ost med små huller, der er fremstillet i bjergene. På hver menu finder du begge. Den lækreste er en oste fondue med Comté og emmentaler ost. Dyp brødet i den lækre ost imens du nyder et glas vin.

Begivenheder

Moirans en Montagne ved hvad børn kan lide. Ud over Legetøjsmuseet, er der også festivalen Ideklic. Festivalen finder sted i juli måned, og fremviser masser af underholdning og shows for børn. Det hele foregår på alt fra gadehjørner til parkeringspladser og i haver. Læs mere på www.ideklic.fr

Seværdigheder

Udforsk byen Dôle, en by med gamle, smalle gader og bygninger helt tilbage fra det 16. til 18. århundrede. Særligt seværdigt er kirken Notre-Dame, kunstmuseet "Pavillon des Officiers", samt den berømte kemiker og mikrobiolog Louis Pasteurs fødested. Et andet godt udflugtsmål er Château de Joux, et smukt slot bygget på en bakketop i La Cluse-et-Mijoux ved Pontarlier.