Paris, også kendt som Ville de l'amour, Ville de la mode & Ville de Lumière. Kært barn har mange navne! Paris er byen, hvor du finder berømte seværdigheder som Triumfbuen, Eiffeltårnet, Sacré-Soeur, Louvre, Champs-Elysées og sådan kunne vi blive ved. Heldigvis har du en hel ferie til at opleve det hele.
Det er svært at finde ud af, hvor man skal starte sin ferie til Paris - mulighederne er uendelige. Paris har den verdensberømte katedral Notre Dame med de tre relikvier af Kristus, Palais Royal (tidligere kongelig palads) og underskønne Sainte Chapelle, som er en absolut perle (tidligere domstol kapel). Deruover er Eiffeltårnet selvfølgelig et must og er du kunstinteresseret, er du nødt til at besøge Louvre. Har du ikke behov for at komme indenfor, kan du opleve det udefra, som man blandt andet kender det fra filmen Da Vinci Mysteriet. Paris er ligeledes modeby nr. 1, hvorfor der selvfølgelig står shopping på programmet.
Hvis du vælger en ferie til Paris og omegn, og du samtidig rejser med børn, er det et must at besøge Disneyland Paris. Gør dine børn ekstra glade og overnat i parken. En anden sjov forlystelsespark er Parc Asterix, hvor temaet selvfølgelig er Asterix og Obelix. Her er både delfinshows, romerske kampe, hjemsøgte huse og rutsjebaner. Så har du en dag eller to, skal du besøge en eller begge af disse parker. Har du set filmen "The Man in the Iron Mask" med Leonardo DiCaprio, kan du med fordel besøge Maincy og det imponerende slot Vaux-le-Vicomte.
Uendeligt meget kultur
Disneyland Paris
Parc Asterix
Imponerende slotte i området
14. juli: Fyrværkeri på Eiffeltårnet
Gennemsnitlig sommertemperatur: behagelige 24 grader
Verdens mest besøgte museum fuld af historiske mesterværker: Louvre
2 regionale parker fulde af grønne bakker, store skove og dale
Til den søde tand: sprøde macarons
Et utal af souvenirs
Oplevelser
Mellem al den daglige travlhed kan man nogle gange godt bare trænge til lidt afslapning. Og det kan man ganske ideelt gøre i et grønt miljø som Luxembourg-haverne på vestbredden af Seinen. Køb en baguette, nogle franske oste og hyg dig i solen, som på en ægte fransk 'pique-nique'.
Paris er et samlingssted, hvor du finder alle højdepunkterne i det franske køkken. Byen er fuld af franske specialiteter. Desserten crème brûlée er vist et must, hvis I en dag spiser ude. Den bedste is nogensinde finder du i Berthillon på Rue Saint-Louis-en-l'Ile 31. Med 60 varianter at vælge mellem er der noget for en hver smag! Bon appétit!
Ikke kun i Paris, men også i området omkring byen vil du finde specielle arkitektoniske bedrifter. Tag slottet i Fontainebleau, en tidligere kongeligt residens i Ile-de-France. Det er enormt og her er mere end 1.500 værelser og samtidig er slottet det eneste i Frankrig, der endnu er fuldt møbleret. Genoplad batterierne i den smukke park og haverne omkring det. Der er hele 130 hektar at boltre sig på. En spændende udflugt for hele familien!
Det startede alt sammen i Paris den 14. juli 1789, hvor pariserne stormede Bastille-fængslet: en revolution, der i dag fejres hvert år i hele Frankrig. Skulle du være i Paris i netop denne periode, er fyrværkeriet ved Eiffeltårnet et spektakel du ikke bør gå glip af.
Shopping
Det er det letteste i hele verden at købe sig fattig på Champs Élysées, men skal der være lidt mere hygge over det, så kan du shoppe i de små butikker i Le Marais, Saint-Germain-des-Près og på Marché aux Puces. Her er der en rigtig dejlig atmosfære.
7 nætter med ankomst
7 nætter med ankomst
7 nætter med ankomst