Vilkår & betingelser

Vilkår & betingelser

Generelle salgsbetingelser for rejser

Generelt

Disse generelle salgsbetingelser for rejser gælder for alle aftaler om leje af indlogering, der er indgået med Vacanceselect International AG og er en uadskillelig del af rejsekontrakten. Det anbefales, at du i god tid gør dig bekendt med indholdet af disse betingelser. Gensidige rettigheder og forpligtelser for både Vacanceselect International AG og dig er fastlagt heri.

Der er en aftale mellem dig og Vacanceselect International AG vedrørende indlogering, der tilbydes på hjemmesiden, når: a) du accepterer Vacanceselect International AG's generelle salgsbetingelser for rejser (i det følgende benævnt: Vacanceselect).

b) du udfylder dine personlige oplysninger for at gennemføre reserveringen, og derefter bekræfter reserveringen ved at trykke på knappen "Afslut reservering" 

Vacanceselect International AG lader sit salg udføre af salgsagenter i de forskellige europæiske lande. Disse agenter er på forhånd vurderet og screenet, og imødekommer lokale bestemmelser i deres reserveringsbetingelser.

1. Reservering af din ferie

1.1 Reservering af din ferie

Du kan reservere din ferie online eller telefonisk. Disse to reserveringsmetoder er bindende for både dig og Vacanceselect. Alle reserveringer, som foretages gennem hjemmesiden, bekræftes af Vacanceselect med en modtagelsesbekræftelse pr. e-mail. Når din reservering er behandlet af Vacanceselect modtager du en bekræftelsesfaktura pr. e-mail (eller eventuelt pr. brev). Hvis du ikke har modtaget bekræftelsesfakturaen indenfor 5 dage efter reservering, skal du kontakte Vacanceselect.

1.2 Person som foretager bestilling

Personen, som foretager bestillingen, skal være mindst 18 år på tidspunktet for reserveringen. Al korrespondance vil foregå via adressen på personen, som foretager bestillingen. Personen, som foretager bestillingen, er ansvarlig for alle medrejsende. Vacanceselect er specialiseret i familieferier. Grupper af unge er derfor ikke tilladt.

1.3 Maksimalt antal tilladte personer

Det er ikke tilladt at opholde sig i den af dig reserverede indlogering med mere end de ved reserveringen angivne maksimalt antal tilladte personer (inklusive børn og spædbørn), som angivet på vores hjemmeside. Ved overtrædelse heraf har indlogeringsstedets bestyrer ret til at nægte dig adgang til indlogering. Du har da ikke ret til skadeserstatning. Det er ikke tilladt at modtage besøgende eller have overnattende gæster uden forudgående godkendelse fra indlogeringsstedets bestyrer.

1.4 Lejeperiode

Den mindste lejeperiode er 7 nætter, med mindre andet er angivet.

1.5 Indlogering efter anmodning og last minute-reserveringer
Nogle af vores indlogeringer er tilgængelige efter anmodning. Derudover bliver vi ved reserveringer med ankomst inden for 2 uger altid nødt til at informere os om den aktuelle tilgængelighed. Det betyder, at vi er nødt til at kontakte (den udenlandske) indlogeringsstedets bestyrer for godkendelse. Du bedes være opmærksom på, at din anmodning ikke er uforpligtende. Når indlogering er tilgængelig, omsættes din anmodning automatisk til en endegyldig reservering og du modtager vores bekræftelsesfaktura pr. e-mail. Hvis indlogering ikke er tilgængelig, kontakter vi dig inden for 2 hverdage. Vi hjælper dig derefter gerne med at finde alternativ indlogering.

1.6 Præferencer

Præferencer mht. indlogeringen såsom beliggenhed osv., skal angives direkte i forbindelse med reservering. Vacanceselect videregiver disse præferencer til indlogeringsstedets bestyrer. Opfyldelse af præferencer kan ikke garanteres af Vacanceselect.

1.7 Forhåndsreservering

Du kan foretage en forhåndsreservering for næste ferieår. Denne reservering er underlagt pris- og
programændringer indtil modtagelse af endegyldige bekræftelse i midten af december i indeværende ferieår.

Priserne for det næste ferieår er baseret på prisgrundlaget for det indeværende år idet der, ud over de nævnte pris- og programændringer, tages hensyn til skiftende ferieperioder og nationale helligdage i det næste ferieår. Ved forhåndsreservering skal der foretages en forudbetaling på 500 DKK. Når priserne for den nye sæson er fastsat, modtager du en endegyldig bekræftelsesfaktura. Din forudbetaling vil blive fratrukket det samlede lejebeløb Når du har foretaget en forhåndsreservering for næste ferieår, kan du gratis annullere eller ændre din reservering til og med 14 dage efter modtagelse af den endegyldige bekræftelse.

2. Annullering eller ændring

Det kan hænde, at du bliver nødt til at annullere din ferie på grund af uforudsete omstændigheder. I et sådant tilfælde skal det meldes skriftligt eller telefonisk (i kontortiden) til Vacanceselect. En annullering eller ændring medfører omkostninger i mange tilfælde.

2.1 Annullering i henhold til de generelle salgsbetingelser for rejser

Hvis du ikke har tegnet en afbestillingsforsikring, eller årsagen til annullering ikke er omfattet af forsikringsselskabets vilkår, annulleres reserveringen i henhold til vores generelle salgsbetingelser. Ud over reserveringsgebyret og eventuel forsikringspræmie skal du betale følgende beløb:

a. ved annullering 42 dage eller tidligere inden ankomst: 25% af rejseprisen.

b. ved annullering fra den 42. dag (inklusive) til den 28. dag inden ankomst: 60% af rejseprisen.

c. ved annullering fra den 28. dag (inklusive) til dagen inden ankomst: 90% af rejseprisen.

d. ved annullering på dagen for ankomst eller senere: den fulde rejsepris.

2.2 Ændringer

Efter udarbejdelsen af fakturaen kan du indtil 28 dage inden ankomst foretage visse ændringer såsom antallet af personer eller reservering af sengelinned og håndklæder og/eller føje en barneseng til din reservering. Det er muligt at ændre indlogering eller data op til 42 dage inden ankomst. Det gælder naturligvis for så vidt, at den ønskede ændring stadig er mulig. Vi pålægger 28 € for ændringer pr. reservering plus eventuelle ekstraomkostninger, som kan være opstået i forbindelse med ændringen. Bemærk venligst, at annulleringsbetingelserne, som er angivet under punkt 2.1.2 gælder for ændring af indlogering eller data efter 42 dage inden ankomst. Hvis ændringer ønskes, skal det meldes skriftligt eller telefonisk til Vacanceselect af den person, som har foretaget bestillingen.

2.2.1 Ændringer i forbindelse med medrejsende

Når én af de medrejsende bliver forhindret, kan vedkommendes plads overtages af en anden person. Hvis der tilføjes en ekstra medrejsende, kan det medføre ekstra omkostninger.

I beskrivelsen af indlogeringerne på vore hjemmeside er prisen pr. person angivet, hvis relevant.

2.2.2 Ændringer i forbindelse med personen, som har foretaget bestillingen.

Når personen, som har foretaget bestillingen, bliver forhindret, kan vedkommendes plads overtages af en anden person.  I det tilfælde overtages reserveringen. Vi kan da ændre reserveringen for dig. Vi henviser til punkt 2.2.3 for betingelser i forbindelse med overtagelse af reserveringen.

2.2.3 Overtagelse af reservering

Hvis reserveringen i sin helhed overtages af en anden familie kan vi ændre reserveringen, når pågældende indlogeringssted tillader denne ændring. Der er indlogeringssteder, som anser en sådan ændring for en annullering. I dette tilfælde er vi nødsaget til at pålægge dig annulleringsgebyr i overensstemmelse med punkt 2.1.2.

Der pålægges et ændringsgebyr på 28 € ved overtagelse af en reservering. Når du ønsker, at lade en anden overtage din reservering, skal personen, som har foretaget bestillingen, meddele dette skriftligt eller telefonisk til Vacanceselect.

2.3 Annullering fra Vacanceselects side

I tilfælde af force majeure eller uforudsete omstændigheder kan Vacanceselect annullere reserveringen.
Med uforudsete omstændigheder og force majeure menes der blandt andet, at indlogeringsstedet er i en sådan tilstand, at det ikke længere er egnet til udlejning (f.eks. oversvømmelse eller skovbrand). Dette gælder også, når reserveringen ikke kan gennemføres pga. for eksempel ejers pludselige salg af indlogeringsstedet eller når dobbelt reservering har fundet sted. Vacanceselect vil omgående give dig besked telefonisk eller skriftligt med en begrundelse.

Vacanceselect tilbyder dig i dette tilfælde lignende eller bedre indlogering for samme rejsepris.
Lignende eller bedre indlogering vurderes af Vacanceselect på grundlag af indlogeringssted, indlogeringskategori, faciliteter og eventuel præferencer, som er angivet i forbindelse med reserveringen.
Hvis Vacanceselect ikke kan tilbyde dig et passende alternativ eller du ikke accepterer tilbudte alternativ, refunderer Vacanceselect den allerede helt eller delvist betalte rejsepris.

Vacanceselect kan ikke holdes ansvarlig for andre servicer, som er reserveret af dig (f.eks. flybilletter, biludlejning, færgebilletter, busrejser osv.).

3. Priser

3.1 Rejsepris og omkostninger
De angivne priser er pr. beboelsesenhed pr. uge, med mindre andet er angivet.
I tilfælde af tilbud hvor der tilbydes gratis overnatning enkelte nætter, trækkes de billigste overnatninger fra den samlede pris. Det er ikke muligt at kombinere rabatter. Vacanceselect forbeholder sig ret til at ændre rejseprisen, hvis justeringer giver anledning hertil.

3.2 Øvrige omkostninger
Dette er det obligatoriske reserveringsgebyr.

3.3 Omkostninger, som skal betales på stedet
Omkostninger, som skal betales på stedet er de obligatoriske yderligere omkostninger (såsom el, varme, gas og turistskat). Disse omkostninger skal betales til indlogeringsstedets bestyrer. Omkostninger for eventuelle reserverede valgfrie anordninger til brug på stedet anses også som omkostninger, der skal betales på stedet (f.eks. barneseng, sengelinned, medbringning af kæledyr). Information om omkostninger for valgfrie anordninger kan ses på hjemmesiden pr. indlogering og på fakturaen. Vacanceselect er ikke ansvarlig for eventuelle lokale skatter, der kan blive opkrævet af indlogeringsstedets bestyrer.

3.4 Depositum
Det pr. indlogering angivne depositum skal betales til indlogeringsstedets administration ved ankomst. Indlogeringsstedet skal altid efterlades rent og ordentligt. Hvis indlogeringsstedet ikke efterlades rent eller inventar er blevet beskadiget, tilbagebetales hele depositummet eventuelt ikke. Eventuelle yderligere omkostninger, som skal betales på stedet, kan ligeledes blive fratrukket depositummet. Det kan hænde, at depositummet ikke tilbagebetales, hvis du forlader stedet uden for det fastsatte afrejsetidspunkt. Vacanceselect er ikke ansvarlig for beskatning og/eller tilbagebetaling af depositummet.

4. Fakturastruktur og betaling

4.1 Faktura
Følgende omkostninger er angivet på fakturaen: rejsepris, reserveringsgebyr á 180 DKK pr. reservering, eventuelle forsikringspræmier og andre obligatoriske omkostninger.

4.2 Betaling
Efter modtagelse af bekræftelsesfakturaenskal du betale 25% af lejeprisen plus reserveringsgebyret inden for 7 dage.
Du skal betale resten af lejeprisen senest 10 uger inden ankomst.
• Hvis du foretager reservering inden for 10 uger inden ankomst, skal det fulde beløb betales inden for 7 dage.
• Hvis du foretager reservering inden for 4 uger inden ankomst, skal det fulde beløb betales inden for 2 dage.
Når at vi har modtaget den fulde betaling, sender vi rejsedokumenterne hurtigst muligt pr. e-mail. Du vil modtage rejsedokumenterne mindst 2 uger inden afrejse.

4.3. Udeblivende betaling inden for betalingsfristen
Bemærk, at Vacanceselect forbeholder sig ret til at annullere reserveringen og pålægge dig de afholdte omkostninger, hvis den aftalte betalingsfrist overskrides. I dette tilfælde gælder vores annulleringsbetingelser i henhold til punkt 2.1.2. Det allerede betalte beløb vil blive fratrukket annulleringsgebyret. Det er ikke muligt at kompensere betalingsfristen med eventuelt andre udestående betalinger hos Vacanceselect. Vacanceselect forbeholder sig ret til at overdrage kravet til fogeden. Alle retslige og udenretslige omkostninger samt påløbne renter vil blive pålagt personen, som har foretaget bestillingen.

5. Faciliteter

5.1 Åbningstider og omkostninger
I beskrivelsen af indlogeringen på vores hjemmeside kan du finde information om de faciliteter, som tilbydes, med angivelse af de af os kendte omkostninger. Hvis ingen omkostninger er angivet, betyder det, at faciliteterne er gratis. Vacanceselect er ikke ansvarlig for uventede omkostninger, som skal betales på stedet for brug af faciliteter eller servicer.
Vacanceselect kan ikke garantere, at faciliteterne altid er åbne. Det kan især hænde, at bestemte faciliteter er lukkede uden for sæsonen. I mange tilfælde er faciliteter ved et indlogeringssted udlejet til tredjepart. Det betyder, at Vacanceselect og/eller ejeren af indlogeringsstedet ikke har indflydelse på åbningstiderne. Det gælder f.eks. for restauranter, barer, swimmingpools, supermarkeder og aktiviteter.
Dette gælder også for faciliteter i området, såsom supermarkeder, swimmingpools, attraktioner, golfbaner, tennisbaner osv.

Vacanceselect håndterer alle kendte oplysninger om faciliteters tilgængelighed og åbningstider med stor omhu. Vacanceselect er ikke ansvarlig for eventuelle ændringer. Hvis Vacanceselect at blive informeret om eventuelle ændringer, vil du blive informeret telefonisk eller skriftligt. 

5.2 Invalide og handicappede
Kørestolsbrugere og handicappede anmodes om at angive deres krav til indlogeringen så præcist som muligt. Kun på denne måde kan vi afgøre, om den ønskede indlogering kan anbefales. Vacanceselect kan kun rådgive dig i denne forbindelse og er ikke ansvarlig for ikke tilstrækkeligt egnede og/eller tilpassede indlogeringssteder. 

5.3 Transportmidler 
I princippet kan du medbringe dit transportmiddel til udlandet uden problemer. Dog skal det opfylde de lokale sikkerhedskrav og du skal være i besiddelse af alle nødvendige dokumenter. Inden ankomst skal du selv informere dig om dit transportmiddel er tilladt på vandet, hvor du ønsker at sejle. Du skal også selv reservere plads på indlogeringsstedet til dit transportmiddel. Vacanceselect er ikke ansvarlig for ikke-tilladte transportmidler.

6. Rejseinformation

6.1 Ankomst og afrejse
Tidspunkter for ankomst og afrejse er angivet på rutebeskrivelsen. Som regel er ankomsttidspunktet mellem kl. 16.00 og kl. 19.00. Afrejsetidspunktet er for det meste mellem kl. 8.00 og kl. 10.00. Tidligere ankomst er på egen risiko. Forventet forsinket ankomst skal meldes telefonisk til indlogeringsstedet. Hvis opkaldet ikke besvares skal du kontakte Vacanceselect telefonisk. Hvis det ikke gøres, forbliver indlogering reserveret i maksimalt 24 timer. For alle reserveringer gælder det, at du ved senere ankomst eller tidligere afrejse stadig skal betale for hele den reserverede periode.

6.2 Rejsedokumenter
Du skal selv sørge for alle nødvendige rejsedokumenter. Vacanceselect er ikke ansvarlig for rejsedokumenter, som ikke er i orden.

6.3 Kæledyr
I beskrivelsen af indlogeringen er det angivet, om kæledyr er tilladt. Du skal ved reservering angive, om du medbringer et kæledyr.
Pågældende indlogeringssted skal anmodes om tilladelse til at medtage kæledyr. Hvis dit kæledyr er tilladt, er det bekræftet på bekræftelsesfakturaen.
Omkostningerne for medtagelse af kæledyr er, hvis de kendes, er angivet i beskrivelsen af indlogeringen og skal betales på stedet.
Du bedes bemærke, at de europæiske lande kan have forskellige love og regler for medtagelse af kæledyr. Du bør inden afrejse selv informere dig om de betingelser, der er knyttet til at rejse med dit kæledyr. Vacanceselect er ikke på nogen måde ansvarlig for eventuelle problemer, der måtte opstå.

7. Klager
Vi skelner mellem klager, der indgives inden din ferie og klager, der indgives under din ferie.

7.1 En klage inden din ferie
Herunder falder klager over reserveringsprocessen, hjemmesiden, samt Vacanceselects information og/eller service.

7.2 En klage under dit ophold
Hvis du har klager over indlogeringen, skal du først drøfte det med ejeren eller receptionen for at give dem mulighed for at løse problemet. Hvis I ikke sammen kan komme frem til en løsning, skal du kontakte Vacanceselect. Vi vil da gøre alt for at løse problemet inden for 48 timer.

7.2.1 Hvis du ikke melder din klage til Vacanceselect under dit ophold, bortfalder din ret til eventuel skadeserstatning.

7.2.2 Du kan indgive din klage til Vacanceselect op til én måned efter hjemkomst, helst med fotos og/eller andet bevismateriale. Klager, som indgives senere, vil ikke blive behandlet.

7.2.3. Hvis du på eget initiativ, og uden først at konsultere Vacanceselect, forlader indlogeringsstedet før tid, bortfalder din ret til eventuel skadeserstatning.

7.2.4 Vacanceselect er ikke ansvarlig for transport- og/eller opholdsomkostninger under vejs.

7.3 Procedure 
Du kan indgive din klage ved at udfylde formularen for forbedringspunkter og klager på vores hjemmeside. Fotos, som underbygger dit standpunkt er også velkomne. Du vil modtage en reaktion på din klage inden for én måned.

8. Ansvar

8.1 Vacanceselect er ikke ansvarlig for tab og/eller tyveri (herunder penge), skader på ejendom, samt skade på eller tilskadekomst af dig eller dine medrejsende uanset årsag.

8.2 Brugen af alle faciliteter og servicer på feriestedet er på egen risiko.

8.3 Det står indlogeringsstedet bestyrer frit for at udlevere regler for brugen af indlogeringsstedet og alt forbundet dermed til dig og dine medrejsende. Under dit ophold er du ansvarlig for skader på indlogeringsstedet, indretningen og alt andet, som hører til den bestilte indlogering, som påføres af dig eller dine medrejsende. Udredelse skal foregå mellem dig og indlogeringsstedets bestyrer.

Hvis skaden ikke kan udredes med indlogeringsstedets bestyrer, er Vacanceselect berettiget til at stille dig ansvarlig for (den lidte) skade. Alle omkostninger i den forbindelse pålægges personen, som har foretaget bestillingen, hvilket er angivet på bekræftelsesfakturaen. Personen, som har foretaget bestillingen er også ansvarlig for de medrejsende.

8.4 Vacanceselect er på ingen måde ansvarlig for uventede anlægsaktiviteter i nærheden af din reserverede indlogering, vejarbejde på tilkørsels- og hovedveje, støj fra f.eks. naboer, kirkeklokker eller landbrugsmaskiner, generende skadedyr og miljøproblemer i nærheden af din indlogering.

8.5 Indlysende fejl eller mangler på vores hjemmeside(r) binder ikke Vacanceselect. Vacanceselect er ikke ansvarlig for rigtigheden af (foto)materialer, som er givet og/eller sammensat af tredjepart. 

8.6 Vacanceselect forbeholder sig ret til at foretage ændringer på hjemmesiden og/eller i tilbud uden forudgående varsel.

8.7 Vacanceselect tilbyder service for bestilling af flybilletter, biludlejning og hotel på sin hjemmeside. Behandling og håndtering af disse reserveringer udføres af de relevante partnere, med hvem samarbejdet er indgået. Vacanceselect er ikke ansvarlig for udførelse og afvikling af disse tilbudte servicer.

8.8 Dansk lov gælder for aftaler, som er baseret og afsluttet, ændret eller suppleret på grundlag af disse salgsbetingelser, undtagen når anden lov er gældende på grundlag af ufravigelige regler.

Rejsearrangør
Vacanceselect International AG
Rue du Tir-au-Canon 4
1227 Carouge/Genève
Schweiz
Registreringsnr. CH-660-3442011-8

Rejsesagenter DBF Vacanceselect A / S
Stationsparken 26
2600 Glostrup
Denemarken

Rejsearrangør Vacanceselect International AG
Rue du Tir-au-Canon 4 1227
Carouge/Genève
Schweiz Registreringsnr.
CH-660-3442011-8

Alle vigtige informationer

Kvalitet & sikkerhed

Hurtig og simpel bestilling